Kom over din sukkertrang sådan

Lyt til artiklen

1.Mindre. Nummer ét over tip til at komme sukkertrangen til livs er ifølge cand.scient. i human ernæring Christian Bitz super enkelt: Spis mindre af det hvide, hurtige sukker, som får blodsukkeret til stige og dernæst falde drastisk, så trangen til mere sødt for at få blodsukkeret til atter at stige, melder sig. 2.Søvn. Få tilstrækkelig med søvn, så du føler dig udhvilet. Søvnunderskud genererer en større lyst til at spise noget sødt og usundt. 3.Sex. Undersøgelser har vist, at når du dyrker motion inklusive sex, produceres de samme tilfredsstillelsesmekanismer, som når du spiser søde sager. Vælg derfor den fysiske aktivitet frem for slikskålen. 4.Overvej. Stop op og overvej om du virkelig har brug for den pose slik, sodavand eller wienerbasse, som du er lige ved at gribe om. Kom ud af spiralen af dårlige vaner, hvor du per automatik søger det hurtige sukkerfiks. 5.Groft. Vælg de rigtige kulhydrater som grove produkter med højt fiberindhold. På den måde holder du bedre dit blodsukker stabilt. Et ustabilt blodsukker øger risikoen for at vælge hurtige og usunde kulhydrater. 6.Frugt. En ny vane, du kan forsøge at tillægge dig, er at vælge frugt, som dit søde valg. Med frugt får du sukker på den sunde måde i samspil med vitaminer og fibre. 7. Tørre frugter. Tørret frugt har et højere sukkerindhold end friske frugter, men er stadig en bedre løsning end slik, kage og sodavand. Kroppen optager dog energien fra frugten hurtigt, så man skal ikke bare spise løs af den. 8.Choko. En god mørk chokolade indeholder sukker sammen med fedt. Den kombination medfører, at kroppen er længere om at optage energien, og blodsukker forbliver mere stabilt. Samtidig har mørk chokolade en tendens til at hæmme appetitten. 9.Knæk med sylte. Christian Bitz anbefaler et lækkert stykke groft knækbrød med en god syltetøj eller marmelade. Idet frugtsukkeret bliver spist sammen med fibrene, får du dels ofte en mindre mængde sukker, og dels er det længere tid om at blive optaget, og blodsukkeret er derfor mere stabilt. 10.Sund slik. I nær fremtid vil du ifølge Christian Bitz kunne vælge mellem flere og flere søde alternativer, hvor indholdet af sukker er erstattet med for eksempel fibre og kunstige sødemidler, der ikke sender dit blodsukker på rutsjetur. Kilde: Christian Bitz, cand.scient.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her