Troldmænd og hekse - og kokke ikke at forglemme - elsker dem. Magien omkring svampe er stor, og troldmand, kok eller ej - alle svampejægerne venter med længsel på svampesæsonen, og de fleste kan blive helt høje ved tanken om den store fangst og en kurv fuld af skønne, magiske svampe. Og det er lige nu! Dette er et opråb til alle amatørsvampejægere: Det bugner simpelthen med svampe i skoven nu.
Skoven er klar tidligere end nogensinde, og det har lige præcis passet med en perfekt kombination af regn og varme, regn og varme, og lidt mere regn, som satte gang i svampenes såkaldte myceliumnet, den underjordiske del af svampen, og i de seneste par uger er det lige pludselig væltet frem overalt i skoven.

