Han klasker sin håndflade mod en af de store plastiktønder, der står fremme i kælderen. Vrider låget af med en skurrende lyd, hvorefter en stærk duft af sprit øjeblikkelig damper ud i lokalet.
Dan Schumacher griber fat om en metaløse og rører rundt i den mørkebrune smagsekstrakt, hvor stykker af rød og gul chili flyder rundt i store mængder. »Det her er det, vi kalder helvedesbrønden. Hvis du stikker dine fingre derned, ætser det huden af dine fingerspidser«, siger han og griner. Dan Schumacher har sit eget brænderi, hvor han laver økologisk kryddersnaps. Kunsten er at finde det punkt, hvor smagen er perfekt afbalanceret, så brændevinen hverken smager for meget eller for lidt af de urter, bær – eller, som i helvedesbrønden, chilifrugter – han putter i den.
Man må vente på brændevin
Tålmodighed er et af Dan Schumachers vigtigste arbejdsredskaber.
Det er værd at vente på, at brændevinen får den rette smag, for den kan noget helt særligt, mener han. »Der er en særlig stemning forbundet med at drikke brændevin – en masse traditioner. Skål og god påske, god jul, god fødselsdag. Det er sådan noget, der minder én om at være i godt selskab og sammen med sin familie. Noget, arbejderklassen altid har gjort de sjældne dage på året, hvor man havde råd til at invitere til frokost og endelig havde en fridag fra fabrikken«, siger han. Med pipette Rundt omkring på bordene i kælderlokalet ligger regnemaskiner, pipetter og digitale vægte, der kan veje nøjagtigt ned til halve gram. Langs den ene væg hviler en masse buttede tønder i mørkt træ med jernbånd om livet, og på en hylde står et par hundrede flasker i brune, gule og røde nuancer med træpropper. Nogle af dem indeholder – ud over alkohol – kviste eller bær. Andre er filtreret, klarere i farven og uden bundfald. Det er alt sammen prøver.
