Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Åbn lågen. Der er ingen, der siger, at maden i en mikrobølgeovn partout skal være færdig første gang, man åbner lågen. Mærk dig frem, lyder Grete Krag Jacobsens råd.
Foto: MARTIN LEHMANN

Åbn lågen. Der er ingen, der siger, at maden i en mikrobølgeovn partout skal være færdig første gang, man åbner lågen. Mærk dig frem, lyder Grete Krag Jacobsens råd.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mikroovnen laver lækker mad på få minutter

Lær at trylle dampede blåmuslinger og avancerede grøntsagsretter ud af kassen.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er på tide, at mikroovnen bliver taget lige så seriøst som andre ovne, mener hun.

Hun står med den ene arm hvilende på mikroovnen, som er det en gammel ven, hun er i færd med at give et kærligt klap på skulderen. Med den anden hånd stiller hun en skål med et helt rødløg ind i apparatets bug, hvorefter hun lukker lågen i med et smæld og sætter ovnen i gang.

Den sagte snurren lyder så godt som hver dag her i køkkenet hos Grete Krag Jacobsen.

»Vi spiser gerne mindst tre forskellige slags grøntsager som tilbehør til aftensmaden, for det tager ingen tid at tilberede dem i mikroovnen«.

Der lyder et højt ’pling’ som tegn på, at rødløget er færdigt. Grete Krag Jacobsen hiver det ud af mikroovnen. Dampen står op fra tallerkenen, og en krydret, sødlig duft breder sig i lokalet, mens hun mærker efter med fingerspidserne for at sikre sig, at løget er så blødt, som det skal være.



»Jeg elsker bagt løg. Det er dejligt som tilbehør oven på en sildemad. Jeg kan også finde på at lave bagte tomater med bacontern til leverpostejen«.

Hun rækker skålen frem mod aftenens kursister. Grete Krag Jacobsen har inviteret tre af sine venner på besøg. Og formålet er at give dem ny inspiration til, hvordan man kan tilberede lækre fisk og grøntsagsretter på få minutter.

Til spækbrædderne
Til daglig arbejder Grete Krag Jacobsen som overlæge på Rigshospitalet. Ved siden af jobbet arrangerer hun kurser, hvor hun underviser deltagerne i at lave både enkel og mere avanceret mad i mikroovnen. For nylig holdt hun et foredrag for Det Danske Gastronomiske Akademi, som hendes bror Jan Krag Jacobsen er præsident for. Her tilberedte hun et måltid på 14 retter til 11 personer. Det tog halvanden time.

Denne aftens tre holddeltagere står på rad og række langs køkkenbordet, hvor de er i gang med at hakke og snitte. En af dem er Annette Tholstrup, der har en mikroovn derhjemme, som hun aldrig bruger.

»Den står inde under trappen. Den er jo ikke ligefrem køn«, fortæller hun.

Det er de færreste danskere, der udnytter mikrobølgernes fulde potentiale. Der er er nemlig en vis modstand mod den lille fætter herhjemme, mener Grete Krag Jacobsen.

Modstanden har blandt andet fået næring af forestillingen om, at mikrobølgerne kan skabe sundhedsskadelige kemiske forbindelser i maden.

Men ifølge Fødevareinstituttet DTU, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering, findes der ingen videnskabelige rapporter, der bekræfter, at mikrobølgning skulle være en mere usund tilberedningsform end så meget andet, fortæller seniorforsker Morten Poulsen. Der forekommer kemiske ændringer i al mad, der opvarmes, og her ligger mikrobølgning på omtrent samme niveau som kogning, for temperaturen kommer sjældent over 100 grader, fortæller han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



I nogle tilfælde kan mikrobølgning endda være en mere skånsom tilberedningsmetode end eksempelvis grilning og stegning, hvor der kan opstå brankede overflader, og temperaturen kan ligge på 250 grader, vurderer Fødevareinstituttet DTU.

Ilde set
Grete Krag Jacobsen har også brugt en del tid på at klikke sig gennem bunkerne af information på internettet. Hun forstår ikke, hvorfor folk er så bange for at bruge mikroovn, når de samtidig ikke har noget imod at tale i mobiltelefon flere timer om dagen.

»Mikroovnen er meget ilde set i mange kredse og bliver ofte omtalt med hån og ringeagt. Man bliver nærmest mistænkeliggjort, hvis man siger, at man laver mad i sådan en«.

Mikrobølgeovnen er ikke lige så accepteret herhjemme som varmluftsovnen, mener hun.

»Jeg tror blandt andet, det hænger sammen med den måde, den blev lanceret på, nemlig som et apparat, der skulle bruges til optøning af frostvarer og opvarmning af præfabrikeret mad. Den har fra begyndelsen været tæt forbundet med et fastfoodkoncept, som har fremhævet hurtighed frem for kvalitet«.

Men sådan behøver det ikke være, tilføjer hun.

Ingen opvask
Grete Krag Jacobsen hiver en aubergine frem, som hun gennemhuller med en gaffel. Efter 12 minutter i ovnen bliver den flækket på langs, og det hvide, bløde ‘kød’ i midten pyntes med finthakkede rødløg, dild og store skiver fetaost, hvorefter det får to minutter mere. Hun tryller desuden et fad frem, der består af lune skiveskårne kartofler og søde kartofler, drysset med reven ost.

»Mikroovnen har virkelig været en åbenbaring for mig. Man slipper for at skulle vaske gryder og pander op, fordi man kan servere maden i de tallerkener, man tilbereder den i. Desuden er vores elregning faldet betydeligt. Det er billigere og samtidig mere miljøvenligt end at lade den store ovn køre i tre kvarter«.

At lave flere slags tilbehør eller bagte løg og tomater til håndmadderne ville Grete Krag Jacobsen ikke orke, hvis hun skulle vente i timevis på, at det blev færdigt i varmluftovnen, forklarer hun.

»Lad os være realistiske. Vi lever i en travl hverdag, hvor måltiderne helst skal være noget, der ikke tager flere timer at tilberede. Folk har jo ikke tid til at stå og lave osse buco helt fra bunden onsdag aften«.

Til retterne denne aften hører også to store håndfulde muslinger, som bliver bredt ud på en tallerken. Efter tre minutter i den lille kasse er de klar til servering.



»Jeg elsker blåmuslinger. Og hvis man gerne vil have en håndfuld af dem til sin fisk, er det her en smart måde at lave dem på. Prøv engang at smage på den saft, de afgiver. Det er en fin suppe, uden at man skal gøre noget som helst. Der er ikke engang tilsat vand«, siger hun og dypper fingeren i den klare væske, der er piblet ud af muslingerne.

Den smager som en mild fiskesuppe. Holddeltager Carsten Hendriksen kigger med over skulderen.

»Jeg er den gammeldags type, som ikke har nogen mikroovn og højst bruger opvaskemaskinen, når jeg har gæster. Men vi elsker at spise grøntsager derhjemme, så det er dejligt med noget ny inspiration«, siger han.

Det sidder i fingerspidserne
Men hvordan finder man egentlig ud af, hvor mange sekunder eller minutter maden skal have? Det er ikke så svært, forklarer Grete Krag Jacobsen.

»Du mærker dig frem. Man kan jo bare åbne lågen og kigge efter undervejs. Det er svært at gøre noget forkert«.

»Det smarte er, at alle kan lære at lave mad på denne måde, fordi mikroovnen er nem at bruge. Det kræver ingen særlige gastronomiske færdigheder«, tilføjer hun.

Det er dog vigtigt, at de råvarer, man bruger, er gode og friske.

»Det er mit indtryk, at man lægger mere mærke til, om råvarerne har en ordentlig kvalitet. Smagen bliver fremhævet i højere grad, end når man koger i vand eller steger i et fad i ovnen, hvor grøntsagerne ofte bliver most sammen på en anden måde«, siger Grete Krag Jacobsen.

Det gode er, at saft og smag ikke forsvinder ud i kogevandet, men i stedet bliver i grøntsagerne, fortæller Grete Krag Jacobsen. Hun bruger altid porcelæn som underlag, for man ved aldrig, om plastikbøtter kan afgive uheldige stoffer, når de bliver opvarmet, forklarer hun.

Fisk i skiver
Det er nu blevet tid til at anrette fisken. Grete Krag Jacobsen stiller tallerkener frem på køkkenbordet. De bliver herefter beklædt med tynde skiver af henholdsvis laks, mørksej og torsk.

»Mikrobølgeovnen er også særdeles god til fisk. Eksempelvis også tunbøffer«, fortæller Grete Krag Jacobsen og retter på forklædet, der er bundet løst om livet.

Det er vigtigt, at fisken ligger fordelt i et jævnt lag. For på den måde bliver tilberedningen mest ensartet, selv om varmen dog er stærkest langs kanten af tallerkenen, forklarer hun.

Det rejser et spørgsmål hos en af deltagerne ved køkkenbordet. For kan man egentlig lægge en hel torsk ind i mikroovnen, spørger Carsten Hendriksen.

»Jeg ville nok vælge at skære den i skiver, for ellers er det svært at følge med i, hvornår den er færdig«, svarer Grete Krag Jacobsen.

Hun er i gang med at røre de marinader sammen, der skal dryppes ud over fisketallerkenerne. Hun hælder hvidvin ned i en lille skål og blander det med wasabi, som herefter bliver smurt ud over de hvide stykker af torsk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Laksen bliver stænket med limesaft, mens skiverne af mørksej bliver overhældt med dråber af østerssauce og limesaft. Her er ingen millimetermål. Ingen sirlige opskrifter, der skal følges til punkt og prikke. Det hele bliver lavet på slump. Og da der er gået ti minutter, og klokken på mikroovnen har ringet tre gange, er det hele færdigt.

Lennart Knop, der er en af aftenens kursister, har lagt urtekniven fra sig.

»Jeg kan slet ikke følge med i det tempo. Det er lige før, det går for hurtigt, men det tør jeg ikke sige højt«, griner han.

Men er der overhovedet nogen retter, som ikke er gode at tilberede i mikroovnen?

»Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke mener, at al mad skal laves i mikrobølgeovn. Den kan ikke brune og stege ordentligt. Og kød har jeg ikke eksperimenteret særlig meget med«, siger Grete Krag Jacobsen.

Hun forklarer, at man desuden skal afholde sig fra at lave mad til større selskaber, for det er svært at holde retterne varme, hvis der er alt for mange tallerkener i spil samtidig.

Saftig laks
Lidt efter sidder kursisterne ved bordet, hvor tallerkenerne med fisk cirkulerer rundt ledsaget af anerkendende nik fra de tilfredse ‘elever’. Annette Tholstrup ser glad ud, da hun fisker en bid af den saftige laks op på gaflen.

»Jeg skal helt sikkert hjem og finde mikrobølgeovnen frem under trappen. Det er en vanvittig nem måde at lave laks på. Jeg kan godt lide det der med, at man bare lægger fisken op på en tallerken, og så skal der ikke gøres så meget andet«, siger hun.

Lennart Knop er tiltrukket af tanken om, at man kan tilberede et festmåltid på under 15 minutter. Der er kun en enkelt lille detalje omkring det hurtige tempo, der nager ham.

»Det eneste problem er, at man ikke kan nå at drikke så meget hvidvin, mens man tilbereder maden«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden