Smager vinen sært? Her er de 5 mest almindelige fejl

Smagstest. Politikens vinanmelder Thomas Ilkjær guider til de fem mest almindelige vindefekter, der er værd at kende, så en dårlig vin hurtigt kan udskilles. Arkivfoto.
Smagstest. Politikens vinanmelder Thomas Ilkjær guider til de fem mest almindelige vindefekter, der er værd at kende, så en dårlig vin hurtigt kan udskilles. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Propdefekt
Til den kategori hører den, man plejer at kalde ’propsyge’ eller blot ’prop’. Vinen dufter af det, de fleste associerer til vådt pap, jordslået kælder eller mug. Skurken er primært et meget kraftigt duftende stof ved navn TCA (2,4,6-trikloranisol), som i de fleste tilfælde vil være havnet i vinen via korkproppen.

Har man først lugtet til en vin med kraftig propdefekt, er man som regel ikke i tvivl om, at der er noget galt, især ikke hvis man har muligheden for at lugte til en korrekt version. Til tider er den ubehagelige lugt dog stort set ikke til at fange, og TCA-effekten er da primært en vin med mindre frugtpræg og friskhed. Andelen af vine med propdefekt svinger mellem 2 og 10 procent, vurderes det, men det formindskes i disse år i takt med skruelågenes stadig større udbredelse. Eddikesyre Får oxideringsprocessen lov til at fortsætte, ender man på et tidspunkt med vineddike. Eddikesyre findes naturligt i små mængder i vin, men hvis eddikesyrebakterier får lov at ’angribe’ vinens alkohol under tilstedeværelse af ilt, går det galt, og vinen bliver sur og efterhånden udrikkelig.

Den udvikling kan man følge ved at lade en sjat vin blive i flasken på køkkenbordet og lugte til og smage på den de følgende uger.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her