På den anden side af sommerferien dumpede i løbet af et par dage to mail ind i indbakken. Den ene var fra Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, der havde de nyeste tal for den danske vinimport: Frankrig er nu endegyldigt overhalet af Italien som danskernes foretrukne vinland.
I både 2010, 2011 og nu 2012 er Italien det vinland, som vi importerer mest fra. Sidste år stod Italien bag 19 pct. af importen, hvorimod Frankrig stod for 15 pct., forskellen har aldrig været større, og det er især på rødvin, Italien er stor.