Det Kongelige Teaters entré på en helt ny scene, byscenen, med strandliv og VM i bold, er ikke lige populært blandt alle københavnere.
Mens borgerne strømmer til den 11.200 kvadratmeter store ’bystrand’ Ofelia Beach og indtager fadøl og liggestole, stivner smilene hos konkurrerende restaurationer og hos Tivoli, der mener, at Det Kongelige Teater er gået over stregen og konkurrerer om gæsterne på ulige vilkår.