Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Michelin. Rasmus Kofoeds Geranium får to stjerner i årets Michelin-guide.
Foto: HOUGAARD NIELS

Michelin. Rasmus Kofoeds Geranium får to stjerner i årets Michelin-guide.

Nyt om mad

Fakta: Her er Danmarks 15 michelinrestauranter i 2014

Se den samlede liste over danske restauranter med michelinstjerner i år.

Nyt om mad

Noma: 2 stjerner Fra 2010 til 2013 blev Noma kåret som verdens bedste restaurant, og mange madanmeldere mener, at Noma burde have haft sin tredje stjerne for sin ekstraordinære gastronomi baseret på nordiske råvarer som salturt, havtorn, myrer og kød fra grønlandske moskusokser. Det blev dog igen ved de to stjerner i år, selv om rygterne svirrede om en tredje stjerne. I køkkenet står Rene Redzepi og styrer slaget kompromisløst og kreativt.

Klik videreFå mere info om Noma og læs anmeldelse og artikler om stedet.

Geranium: 2 stjerner
På Geranium i Parken huserer stjernekokken Rasmus Kofoed, der er kåret til verdens bedste kok. Toprestauranten i tårnet i Parken er sammen med Noma spydspidsen i Danmarks gastronomiske elite, og her var der også rygter om en mulig tredje stjerne. Det blev dog også ved de to i denne omgang.

Klik videreFå mere info om Geranium og læs anmeldelse og artikler om stedet

Grønbech og Churchill: 1 stjerne
For den tårnhøje og meget dedikerede køkkenchef Rasmus Grønbech har Michelin i mange år været en ond ånd. Nu er han tilbage ved eget komfur, og kokken, der er i absolut topliga, beholder den eftertragtede stjerne

Klik videreFå mere info om Grønbech & Churchill og læs anmeldelse og artikler om stedet

Relæ: 1 stjerne
Christian Puglisi og partnere driver en utraditionel gourmetrestaurant, hvor der serveres Noma-lignende mad skabt af regionale råvarer - og især grønt. Puglisi har tidligere arbejdet på både Noma og El Bulli, og beholder sin helt egen Michelin-stjerne.

Klik videreFå mere info om Relæ og læs anmeldelse og artikler om stedet

Den Røde Cottage: 1 stjerne
Anita Klemensen har en fortid på Søllerød Kro og 1.th, og nu driver hun den lidt hemmelige restaurant ved Strandvejen. Her laver hun mad i den absolutte eliteklasse til priser, der er til at forstå. Hun beholder sin stjerne i Michelin-guiden i år.

Klik videreFå mere info om Den Røde Cottage og læs anmeldelse og artikler om stedet

Søllerød Kro: 1 stjerne
Mange restauranter er lidt sparsomme med at bruge de dyre råvarer, men sådan er det ikke på Søllerød Kro, der gør sig i det klassiske franske gourmetkøkken. Hvis de laver en trøffelmenu, så er retterne dækket til med trøfler. Kroen har haft en Michelin-stjerne siden 2007.

Klik videreFå mere info om Søllerød Kro og læs anmeldelse og artikler om stedet

Era Ora: 1 stjerne
Siden 1997 har Era Ora været fast inventar i Michelinguiden og høstet roser hos de hjemlige madskribenter. Era Ora kører ikke a la carte, men serverer udelukkende menuer, der består af 9 til 14 små retter fra det norditalienske køkken. Era Ora har serveret luksus på tallerkenen i 29 år.

Klik videreFå mere info om Era Ora og læs anmeldelse af stedet

Kiin Kiin: 1 stjerne
Mange gned øjnene, da Henrik Yde-Andersen og Lertchai Treetawatchaiwong i august 2005 åbnede en gourmet-thairestaurant på indre Nørrebro - et kvarter, der er mest kendt for natklubber og kebabbarer. Men parret fik hurtigt vendt mistro til begejstring, og i 2008 fik Kiin Kiin sin første Michelin-stjerne.

Klik videreFå mere info om Kiin Kiin og læs anmeldelse og artikler om stedet

Kokkeriet: 1 stjerne
Den lille restaurant beholder igen i år stjernen til deres franske håndværk med danske råvarer og nordisk anstrøg, som Politikens anmelder skrev for fire år siden.

Klik videreFå mere info om Kokkeriet og læs anmeldelse og artikler om stedet

Formel B: 1 stjerne
Formel B har haft en michelinstjerne siden 2004 - et år efter kokkene Kristian Møller og Rune Jochumsen overtog stedet og fintunede det med et klassisk fransk køkken baseret på de bedste danske råvarer. Og på trods af et nyt, mere afslappet koncept har restauranten beholdt sin stjerne i 2014.

Klik videreFå mere info om Formel B og læs anmeldelse og artikler om stedet

AOC: 1 stjerne
Champagnen flød i kælderen på Dronningens Tværgade, da AOC, som både har et nordisk islæt og byder på et endog rigtig fint fransk køkken, oprindelig fik en stjerne i Michelinguiden. Køkkenet styres af kokken Søren Selin (tidl. Alberto K), der netop har erstattet Ronny Emborg, og indehaver og prisbelønnet sommelier Christian Aarø står for vinen.

Klik videreFå mere info om AOC og læs anmeldelse og artikler om stedet

Kadeau: 1 stjerne
For anden gang har Kadeau fået en Michelinstjerne til København. Og det har Bornholm på en måde også. For restaurant Kadeau på Christianshavn er drevet af bornholmere og serverer primært mad lavet af bornholmske råvarer. Derfor er dagens tildeling af en stjerne i den prestigefyldte røde guidebog både en belønning af restaurant Kadeau og af Bornholms fødevareproducenter.

Klik videreFå mere info om Kadeau og læs artikler om stedet

Clou: 1 stjerne

Tvillingebrødrene Jonathan (i køkkenet) og Alexander (i restauranten) Berntsens får deres første stjerne for det simple køkken på Clou i Borgergade.

»Less is more, og det lever Clou op til på fornemste vis«, skrev Politikens anmelder og gav og fem stjerner.

Klik videreFå mere info om Clou og læs artikler om stedet

Marchal: 1 stjerne

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I modsætning til mange af sine kolleger, har kokken Ronny Emborg ikke noget imod at servere oksemørbrad, hummer, kaviar og andre klassikere. På Hotel D'angleterre bespises gæster fra hele verden, og både kort og indretning bærer mere præg af international hotelluksus end nordisk minimalisme.

Klik videreFå mere info om Marchal og læs artikler om stedet

Studio: 1 stjerne

Den tidligere køkkenchef hos Noma Torsten Vilgaard serverer mad inspireret af Norden, men uden den tunge dogmatik, der kan præge dele af det nynordiske køkken. Vildgaard vil hellere hæve smagsniveauet end at fokusere 100 procent på, at skaffe råvarer fra det lokale landskab.

Klik videreFå mere info om Marchal og læs artikler om stedet

12 danske restauranter med Bib Gourmand

Desuden har 12 restauranter fået titlen Bib Gourmand, som gives til restauranter, der leverer god mad til rimelige priser. Det er en enkelt færre end sidste år:

Rebel (ny)

Pluto (ny)

Bror (ny)

Marv & Ben

Frederiks Have

Fiskebaren

Søren K

Restaurant Melee

Orangeriet

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

L'Altro antiristorante

Famo

Enomania

Det betyder, at Retour, Kanalen, Sommelier og Skovshoved Hotel restaurant har mistet deres Bib Gourmand-status.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce