Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Pluk. Nomas chefkok, Rene vil gøre det tilgængeligt for alle at finde spiselig mad i naturen. Og lære os at vi ikke må samle mere end, hvad der kan være i en plastikpose ad gangen.
Foto: Alfredo Caliz

Pluk. Nomas chefkok, Rene vil gøre det tilgængeligt for alle at finde spiselig mad i naturen. Og lære os at vi ikke må samle mere end, hvad der kan være i en plastikpose ad gangen.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

René Redzepi vil have danskerne til at samle mad i naturen

’Vild mad’ skal få os tættere på naturen. Projektet har fået 8,5 millioner i støtte.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skulle man gå med planer om at tage en tur i skoven i weekenden, kan man med fordel bruge lidt tid inden afgang på at opmåle, hvor mange svampe der kan være i en hat. Sådan i det hele taget.

Det lyder måske mærkværdigt, men der er en mening bag. Ifølge Jyske Lov må man sanke den mængde svampe, bær, rødder, urter, blomster eller noget helt sjette, der kan være i en hat. Det kan man frit tage med hjem fra de offentlige skove. Er det alligevel for besværligt, bliver måleenheden i dag oversat til det, der kan være i en plastikpose.

Det er viden som denne, danskerne i fremtiden skal sidde inde med, hvis det står til chefkok på Noma René Redzepi, som sammen med organisationer som Friluftsrådet og Naturvejleder Foreningen har skabt mad- og naturprojektet ’Vild mad’. Der er tale om et undervisningsprojekt, som skal give danskerne, og især skoleelever, indblik i naturen og de muligheder, der findes i den.

»Målet er at uddanne os selv og alle andre i, hvordan man bruger den natur, der er omkring os. At forelske os i det, der er udendørs«, fortæller René Redzepi.

»Hvorfor er det her ikke noget, man lærer i skolen, når man for eksempel lærer madkundskab? Hvorfor lærer vores børn ikke at læse landskabet omkring dem og se, hvad der vokser i det, hvordan man varetager alle smagene, hvordan man høster, og hvordan sæsonerne ligger«, spørger han.

Genskab forbindelsen til naturen

Tanken er, at naturvejledere skal lære at formidle om vilde og spiselige planter, også andre end skvalderkål og brændenælder, mens der skal laves både database og digitale platforme til telefoner og computere. Til folkeskolen skabes der et undervisningsforløb.

»Jeg ser en stor værdi i, at børn kan få lov til at bruge sanserne som en naturlig del af deres læring. Derudover mener jeg, at når man har et intimt forhold til naturen, så vokser man også op med et andet ønske om at leve i pagt med den«, siger René Redzepi.

For en af ’Vild mad’s andre grundlæggere, stifter af Samsø Energiakademi Søren Hermansen, handler projektet netop om, at det, vi gør i hverdagen, har kæmpe indflydelse på klimakriser og global opvarmning.

»Hvis man genskaber sin forbindelse til naturen, bliver det nemmere at snakke bæredygtighed«, siger han.

»Til klimatopmøder får politikerne jo aldrig lavet en bindende aftale. Det forbliver varm luft, og det er pisseærgerligt. Desuden går det hen over hovedet på den almindelige mand på gaden, alt det her med CO2-udledning, det er abstrakt, absurd snak, som ingen fatter en brik af. Det gør mig deprimeret. Hvis vi ikke begynder at føle noget ejerskab over naturen, bliver vi ved med at opføre os som idioter«.

»Derfor synes jeg, det er et interessant projekt. Vi genopdrager os selv, og måske når vi over til en meget mere naturlig tilgang til natur og resurser«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den professionelle sanker Thomas Laursen er manden, der skal give naturvejledere over hele Danmark et større indblik i, hvad der kan spises fra den vilde natur, end de allerede har, således at de selv kan lære det fra sig. I øjeblikket er han ved at sammensætte en liste på hundrede planter, projektet skal koncentrere sig om indledningsvis, men planen er, at den senere skal udbygges.

»Der er mange, der siger, at de ikke ved noget om vilde planter, men til det svarer jeg, at brændenælder, skvalderkål, mirabeller og æbler for eksempel er at finde i den kategori. Det er meget få mennesker, der kender under 10-15 vilde planter, men de tænker ikke over det. Så det handler om at vise, hvor tilgængelige de er, og vise gastronomiske muligheder i det, så det ikke bliver brændenældesuppe kogt på vand og en smule salt. Så det bliver til mad, der er lækkert og inspirerende«, siger han.

Absurd optaget af vild mad

Når man skal ud og sanke, er det første, man skal gøre, at finde ud af, hvad der egentlig er tilladt. Er man i en offentlig skov, må man plukke snart sagt hvad som helst, så længe det foregår mellem solopgang og solnedgang, og det er også her, reglen om hatten eller plastikposen kommer ind i billedet.

»Der er nogle enkelte planter i Danmark, man kan dø af at spise, men hvis man er sikker på, at den, man står med, ikke er en af dem, synes jeg, man skal lade munden gå foran og smage sig frem«, siger Thomas Laursen, som mener, at den nynordiske bølge, som oprindelig udsprang af René Redzepis Restaurant Noma, skal udnyttes.

»Folk er jo absurd optaget af det her med vild mad lige nu, så dermed har naturvejlederne jo en dør til folks hjerter. Hvis folk så kommer med dem ud og ser, hvad der er ude i naturen, kan det i sidste ende være, at de vil være med til at passe på den«.

Målet er altså både at give danskerne nye smagsoplevelser, men også at undervise dem i, at den måde, de agerer i deres natur på, har betydning i et større perspektiv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Når vi taler om at nedbringe den globale CO2-udledning, taler vi altid om regnskoven i Sydamerika. Det bliver en omgang varm luft, for heroppe opfører vi os jo ikke en skid anderledes, end vi plejer. Vi snakker om regnskoven, men vi skulle i stedet snakke om muldlaget i Danmark og vores forbindelse til vores planter«, siger Søren Hermansen.

»Vi snakker om, at det er kinesernes skyld, fordi de nu alle sammen skal have køleskabe og folkevogne, men vi kan jo bare kigge på os selv. Vi udleder kæmpe mængder CO2. Hvis vi nu i stedet for at gå i supermarkedet gik ud i naturen og fandt en grøntsag, ville meget ændre sig. Jeg er godt klar over, at det er en romantisk tanke, men det er i hvert fald en start. Måske er det her projekt en mulighed for en dybere forståelse af sammenhængen«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden