Orkla er en 172 kilometer lang, scenisk og ofte voldsom elv ved Tronheim halvvejs oppe ad Norges kyst. Det er et yndet sted for danske sportsfiskere at valfarte til på weekender med vennerne. Det er nemlig et af de fem bedste laksesteder i Norge.
Det var det i hvert fald indtil i år. Allerede tidligt i sæsonen stod det klart for sportsfiskere, at de store fisk, der søger op ad elvene hvert år for at lægge æg, var på kraftig retur. Da foreningen Norske Lakseelver opgjorde årsresultatet i forrige uge, stod det klart, at antallet af vilde laks i Orkla var halveret i forhold til året før og i forhold til gennemsnittet de seneste ti år. Det er noget nær et kollaps.

