Hjallerup er ikke verdens nemmeste sted at sælge økologi. Den nordjyske by ligger som en lille ø i et ocean af marker, der stort set alle sammen tilhører konventionelle landbrug, og det er måske en grund til, at man hidtil har syntes, at økologi rimer lige lovlig meget på storby.
I Hjallerup, kendt for skarpe hestehandler på Hjallerup marked, sidder »pengene tæt på kroppen – vi kigger meget på priserne«, siger salgsleder Nicolaj Christensen, Netto i Hjallerup.

