Havet gemmer på en masse goder, som vi spiser alt for sjældent. Udvid repertoiret med fem oversete fisk og skaldyr, der er bedst lige nu.

Det skal du spise nu: Fem fisk i februar

Lyt til artiklen

1Blåmuslinger​​​​​​​​​

Det er nu, hvor det er allerkoldest, at skaldyr er bedst. Blåmuslinger er noget af det mest klimavenlige, du kan spise, med et klimaaftryk, som er hele 139 gange mindre end oksekød. Sunde og næringsrige er de også: Fyldt med gavnlige omega 3-fedtsyrer, vitaminer som A, E og B12 samt mineraler som jod, selen og zink. Muslinger er nemme at tilberede. Rens dem for skæg og tang. Giv dem et slag mod bordkanten, og kassér dem, der ikke lukker sig. En muslingesuppe kan tilberedes med et nordisk, fransk eller asiatisk tilsnit. Søb saucen op med godt brød.

2Lyssej​​​​​​​​​

Lyssej eller lubbe, som den også hedder, er en torskefisk, der dog mangler skægtråden, som er torskens kendetegn. Kødet minder også om torskens, lyst og fast og meget velegnet til ovntilberedning og til at binde fars sammen i eksempelvis fiskefrikadeller. Der er gode grunde til at vælge lyssejen frem for torsken. Den vigtigste er, at torskebestanden er truet, så særligt her i vintermånederne, når torsken gyder, giver det god mening at spise alternativer. Lyssejen er meget mager og kan derfor tangere det kedelige, hvis den ikke får både syre og fedt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her