Vi ved det godt. Klidmoster er cool, og hippierne havde ret: Bælgfrugter – bønner, linser, kikærter – skal vi spise, hvis vi vil være gode ved vores eget og planetens helbred.
Men alligevel er det en konstant forhindring, når det en time før aftensmaden går op for én, at man selvfølgelig ikke har læst det med småt i bunden af opskriften: »Husk, at de tørrede bønner skal lægges i blød, dagen før du koger dem«.




























