Man skal altid passe på med såkaldte trends. Når man har opdaget dem, er de som regel væk igen, og i hvert fald helt klart ved at blive umoderne.
Men når man er heldig at frekventere gode cocktailbarer i f.eks. New York og London, er der alligevel sket en drejning det sidste års tid. Hvor man for to år siden eksperimenterede med modsatrettede smagsoplevelser og prøvede at blande cocktail, hvor smagene næsten clashede, er der i dag en tendens til at skabe mere harmoni. LÆS ARTIKELEksotiske drinks slår den kolde øl
Tidligere fik man rask væk chili i champagnen, lakrids i maltwhiskyen og slimet okra i ginen, velsagtens som en slags anarkistisk træk mod alt for gamle og kedelige dyder – men nu går eksperimenterne mere mod velsmag.
Chilien er f.eks. en jalapeño, og den er placeret i et glas med tequila, orangelikør, limesaft og agavesirup, og det giver jo straks mere mening. Der er trods alt en grund til, at nogle cocktail ender som klassikere, og at andre er glemt i overmorgen. Ugennemskuelige metoder
Det er dog nogle gange sin sag for os andre at aflure mestrenes metoder. I New York fik jeg for ikke så længe siden serveret en Spiked Pear Soda på mester- og michelinkokken Daniel Bouluds nye cocktailsted, Bar Pleiades.
Den var i princippet helt enkel: en kombination af vodka, hjemmelavet pære-ingefær-sodavand og et lille riv muskatnød. Og det er selvfølgelig den hjemmelavede sodavand, der skaber problemer. Den var ikke baseret på juice, men var en helt klar væske, en infusion, som det hedder (se tip).
