Spelt er ikke kun et fortrinligt korn til brød, men også til at svøbesild og anden fisk i.
Resultatet er en slags lynrøgede sild, der smager fortrinligt både varme og kolde. Efter et par timer i køleskabet, hvis man altså ikke spiser samtlige på en gang, er sildene helt bløde, så de kan smøres på brød.
4 personer
Ingredienser
4 store friskfileterede sild
1 dl ekstra jomfruolivenolie
1 stk. frisk rød chili
fintreven skal af 1 økologisk citron
1 1/2 stang cassiakanel (kinesisk kanel)
1/4 tsk. bukkehornsfrø, fintmalede
1/2 tsk. havsalt
1/2 tsk. friskkværnet sort peber
3-4 dl fuldkorns speltmel
Sådan gør du:
- Rens sildene en ekstra gang, og fjern finnerne. Blend olivenolie, chili, citronskal, cassiakanel, bukkehornsfrø, salt og peber i et par minutter, til en fin pasta opstår. Gnid sildene godt og grundigt med krydderpastaen.
- Bland speltmel, salt og peber. Vend sildene i speltmel, til de er helt indsvøbte.
- Grill dem så på en meget hed og tør grillpande. De skal have 1 minut på hver side og derefter yderligere 5 minutter i en 175 grader varm ovn.



























