Problemet med sådan nogle er, at de er svære at få til at holde sig. Hvis de skal det, skal nellikerne fra starten sidde så tæt som på billedet, for de konserverer helt enormt ved at virke bakteriedræbende. Det er derfor, tandlægerne bruger nellikeolie, når der skal desinficeres for alvor. Nellikerne skal heller ikke sidde tættere, for så bliver de presset ud, når appelsinen skrumper. Når den er tør, skal de sidde helt tæt. Hvis man vil hænge pomanderen op, skal man begynde med at lave to cirkler med tape rundt om appelsinen, hvor båndet skal sidde. Så fylder man ud med nelliker, tager tapen af og binder båndet om. Men en del af historien om pomanderen er blevet glemt: Før har man både for at øge dens velduft og dens holdbarhed trillet den i en blanding af violrod og nogle gange kanel. Violrod dufter stærkt af violer, men er i virkeligheden pulveriserede rødder af knoldene fra iris fiorentina og iris pallida, der gror vildt i Sydeuropa. Hvis man har sådan en i haven, og det har jeg, for iris fiorentina har den mest henrivende, sartviolblå farve, så skal man have tålmodighed . Roden skal tørre i to-tre år, før dens violaroma åbenbarer sig. Den har ud over duften stærke konserverende egenskaber og en helt særlig evne til at virke som fiksativ for duftstoffer. Man bruger den også til at bevare duften i potpourri. Man kan købe rødderne hele og tørrede som bideringe til småbørn, der har ondt for tænder, for de virker mildt bedøvende. Den knuste violrod skal man i helsekostbutikker eller på apoteket for at få.