2 dage tilbage: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Sidecar

Lyt til artiklen

Harry’s New York Bar i Paris er en af de mest berømte barer i hele verden.

Den hed oprindeligt blot New York Bar, men da Harry McElhone overtog den, føjede han sit fornavn til. Harry opfandt selv bl.a. en ’sidecar’, som er en blanding af lige dele cognac, Cointreau og citronsaft (hvis jeg var dig, ville jeg komme lidt mere cognac i, ellers bliver den for sød). Under Anden Verdenskrig flyttede Harry til London, men i 1947 var han tilbage i nummer 5 Rue Daunou, hvor baren stadig ligger. Fra 1924 indrykkede Harry McElhone en lille annonce i Herald Tribune, avisen alle amerikanere køber, når de er i udlandet. I annoncen stod bl.a.: »Just tell the taxidriver »Sank roo doe noo««. Baren var i 1920’erne ikke mindst hjemsøgt af amerikanske såkaldt ’skrækkelige bohemer’, bl.a. forfatterne Scott Fitzgerald og Ernest Hemingway. En anekdote fortæller, at de skulle mødes på Harry’s Bar med Scotts kone, Zelda, og da de kom, sad hun med en ny drink, som netop var blevet introduceret i Paris. »Det er en white lady«, sagde Zelda. »I kan ikke li’ den, for den er sød og lækker«. »Så skal jeg også ha’ en white lady«, sagde Scott. »For du er sød og lækker«. Den var et nummer for stærk for Hemingway, om man så må sige, så han kiggede på dem i væmmelse og sagde til Harry: »Jeg skal ha’ en dry Martini. Meget tør!«.

Vil du lytte med?

Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.

Få adgang til Politiken Lyd
Denne artikel kræver digital adgang. Køb abonnement på politiken.dk/shop. Allerede abonnent? Log ind
iPhone 17 Pro silver bottom left 1

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her