Pithiviers

Lyt til artiklen

Til 8 personer

Ingredienser

ca. 500 g butterdej
2½ dl mælk
½ stang vanilje
3 æggeblommer
75 g sukker
20 g mel
125 g blødt smør
125 g mandelmel eller fint blendede, smuttede mandler
125 g flormelis
2 æg
15 g maizena
2 spsk. rom

Sådan gør du:

  1. Skrab kornene ud af vaniljestangen, og kom begge dele i mælken, som bringes i kog.
  2. Pisk æggeblommerne sammen med sukkeret, til massen bliver lys og cremet. Bland melet i, og tilsæt så den varme mælk (minus vaniljestang) under piskning. Kom blandingen tilbage i gryden, og kog den igennem et minuts tid, mens der stadig piskes.
  3. Lad vaniljecremen køle af.
  4. Rør det bløde smør med flormelis og mandelmel (eller ganske fint blendede mandler), og tilsæt så æggene et ad gangen, mens der røres grundigt. Tilsæt maizena og rom, og bland så vanillecremen i lidt ad gangen.
  5. Butterdejen udrulles, så man kan skære to pæne cirkler ud på størrelse med en middagstallerken, den ene skal være lidt større end den anden.
  6. På den mindste dejcirkel lægges cremen på midten, således at kanten er fri for creme. Kanten pensles med sammenpisket æg, og den anden dejcirkel lægges ovenpå, og kanterne trykkes godt sammen. Skær små snit hele vejen rundt langs kanten af kagen med en centimeters mellemrum, og rids evt. et spiralagtigt mønster oven på kagen, selvfølgelig uden at skære igennem til cremen.
  7. Så pensles kagen med sammenpisket æg og sættes i en 240 grader varm ovn i 10 minutter, hvorefter der skrues ned til 180 grader, og kagen bager videre i ca. 25 minutter.
  8. 5 minutter før kagen er færdig, drysses den med et fint lag flormelis, som gerne skulle karamellisere og give kagen en smuk, glansfuld overflade.
  9. Server kagen lunken med en kop kaffe.

James Price

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her