På Harry’s New York Bar i Paris regerede også Fernand Petiot, kaldet Pete.
Han opfandt bl.a. en Bloody Mary.
Klientellet gik først, når de blev smidt ud – og når de vågnede næste morgen, vaklede de med bagskid ned til Pete og bad ham redde dem. En Bloody Mary blev derfor udtænkt som et middel mod tømmermænd.
Ifølge Petiot var de første, der smagte den, to kvæstede amerikanere fra Chicago. Deres stamværtshus hed Bucket of Blood, og servitricen hed Mary. Deraf navnet.
Om Petiot ved man endvidere, at han vandt en øldrikningskonkurrence på baren i 1925.
Det er vel strengt taget lidt upassende, at en af de ansatte vinder, men han drak 2 liter øl på små 47 sekunder – og selv om det måske ikke lyder så imponerende, så prøv lige derhjemme, og giv ham den respekt, han fortjener.
Ingredienser
5 cl vodka
10 cl tomatjuice
saften af citron
2 stænk worcestershiresauce
1 stænk tabasco
lidt peber og salt
1 bladselleristængel
Sådan gør du:
- Kom samtlige ingredienser op i en shaker fyldt med isterninger. Ryst kraftigt i kort tid, og si op i et longdrinkglas. Server med en tynd bladselleristængel som rørepind.



























