0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Spaghetti kogt i frisk tomatsovs

En nem pastaret med enkle ingredienser.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Columbus Leth
Foto: Columbus Leth
Opskrifter
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Opskrifter
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Her er en oplagt ret at spise, når man vil nyde aleneheden i hverdagen.

Retten er super nem og hurtig at lave med ingredienser, som de fleste elsker. Det er overraskende, at man kan koge pastaen i sovsen.

Vi har jo altid fået at vide, at pasta skal koges i bunker af vand. Men ideen til opskriften skulle efter sigende stamme fra Italien.

1 person

Ingredienser

500 g tomater, modne eller overmodne
3-4 fed hvidløg
20 g pinjekerner eller grofthakkede mandler
3-4 dl vand chiliflager eller friskkværnet peber
75 g spaghetti eller anden pasta, gerne fuldkorn
salt evt. lidt sukker
1-2 tsk. udsøgt olivenolie eller smør
10 g friskrevet parmesanost eller anden fast ost
frisk basilikum eller estragon

Sådan gør du:

  1. Skær tomaterne i kvarte. Fjern eventuelt blomsterne, hvis du er sart. Hak hvidløget groft eller fint, eller riv det. Rist pinjekernerne eller de grofthakkede mandler på en tør varm pande. Tag dem af varmen, og kom tomaterne på den tørre pande med skærefladen nedad. Lad dem brune, og vend dem så om på den anden skæreflade.
  2. Efter cirka 5 minutter kommer du 2 dl vand, hvidløg og chiliflager på. Skru ned for varmen, og lad tomaterne simre. Mos i dem af og til.
  3. Når tomaterne er kogt mere eller mindre ud, kommer du pasta og salt i og lidt mere vand på. Skru op for varmen, til det koger, og så ned igen, så retten småsimrer. Den skal have ca. 15 minutter (for fuldkornsspaghetti), til pastaen har let bid. Vend i det undervejs, og kom lidt mere vand i.
  4. Når pastaen er al dente, smager du eventuelt sovsen til med lidt sukker, salt og chiliflager. Og så til sidst vender du olie eller smør og ost i. Pynt med krydderurter og nødder, og så er der ikke en tør mundhule i nærheden.