4 personer
Ingredienser
2 kg revelsben, skåret i gnaveben
1 løg, halveret
1 helt hvidløg, halveret
1 rød chili, tørret
1 spsk. korianderfrø
20 sorte peberkorn
1 spsk. salt
1/2 l øl
Barbecuemarinade
4 dl ketchup (helst Heinz)
1 dl sød chillisauce
300 g brun farin
2 spsk. Worcestershire sauce
2 tsk. stødt koriander, kan undlades
salt
Basilikumyoghurt
3 dl yoghurt
1/2 bundt basilikum
salt
sort peber
Inden benene smøres ind i barbecuemarinade og grilles, skal de koges.
Sådan gør du
- Kom revelsbenene i en stor gryde med koldt vand, kog dem op, og fjern skummet. Kom løg og hvidløg i gryden til benene sammen med krydderier, salt og øl, og lad det simre i ca. 1 time, indtil benene er godt møre.
- Tag herefter benene op, og lad dem køle af.
- Rør barbecuemarinaden sammen af ketchup, chilisauce, brun farin, Worcestershire sauce, koriander og salt, og smør benene godt ind i marinaden. Grill benene i ovnen i ca. 10-15 minutter, indtil de er gyldne og sprøde. Ellers giv dem en tur på Webergrillen.
- Hak basilikum groft, rør det sammen med yoghurt, og smag til med salt og peber. Anret benene med basilikum, yoghurt, salat, kartofler og kolde pilsnere.






























