Café brulot

Lyt til artiklen

4 personer

Ingredienser


8 dl stærk kaffe
4 spsk. sukker
4 stænger kanel
8 kryddernelliker
4 stykker appelsinskræl
4 stykker citronskal
1,5 dl cognac
1/2 dl Grand Marnier eller anden orangelikør
evt. en lang strimmel appelsinskræl

Sådan gør du:

  1. Hav en kande stærk, varm kaffe parat.
  2. Kom sukker, kanel, nelliker, appelsin og citronskal i en lille gryde sammen med cognac og Grand Marnier, og varm det forsigtigt op, til sukkeret er smeltet. Det skal ikke koge, så fordamper spiritussen, og det er jo ikke meningen!
  3. Fisk kanelstænger og citrusskaller op, og fordel dem i fire store kopper, og hæld varm kaffe over. Men husk at gøre plads til sprutten!
  4. Hæld nu den varme spiritus over i en øse, sæt ild til den, og fordel indholdet i de fire kopper.
  5. Hvis man har mod på det, kan man lade den brændende spiritus løbe ned langs en lang strimmel appelsinskræl, som man holder ved hjælp af en gaffel – sæt eventuelt kopperne på en metalbakke, og pas på pandehår og øjenvipper!

James Price

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her