2 personer
Ingredienser
Oksedeller
400 g hakket økologisk oksekød (3-7%)
1/2 dl mælk
2 spsk. rasp
2 spsk. frisk revet parmesan
1 spsk. ketchup
1 fed hvidløg (knust)
1/4 - 1/2 rød chili uden kerner
1 håndfuld hakket frisk basilikum
1/2 tsk. groft salt
friskkværnet peber
1-2 spsk. olivenolie til stegning
squashspaghetti:
1 stor squash (500g)
1/2 tsk. groft salt
1/2 spsk. olivenolie
Tomatsauce:
1 ds. flåede eller hakkede tomater (400 g)
2 dl vand
1-2 spsk. konc. tomatpuré
1 spsk. balsamico
1 spsk. æbleidereddiske
1 tsk. sukker
1/4 tsk. groft salt
firiskkværnet peber
4 laurbærblade
1 spsk. tørret oregano
1 spsk. tørret timian
1 fed hvidløg (knust)
1/2 rød chili uden kerner (finthakket)
1 håndfuld frisk basilikum
Tilbehør: evt. pecorino ost
Pynt: basilikumblade
Sådan gør du:
- Rør kødet sammen med alle de øvrige ingredienser. Brug gerne hænderne, da farsen bliver bedst, hvis den bliver æltet godt. Sæt farsen i køleskab i 30 min.
- Squashspaghetti: Vask squashen, og skær den i tynde strimler (som spaghetti) på et mandolinjern. Vend strimlerne med lidt salt og stænk med olivenolie.
- Oksedeller: Form farsen til små kugler, og brun dem på alle sider i en varm dyb pande med olivenolie. Skru ned til middelvarme, og steg dem færdige 5-8 min. Læg oksedellerne på en tallerken, og tilbered saucen i samme pande.
- Sauce: Hæld de flåede tomater i panden sammen med vand og tomatpuré, og giv det et opkog. Tilsæt balsamico, æblecidereddike, sukker, salt og peber. Smag til, og justér smagen, hvis det enten er for sødt eller surt.
- Tilsæt de øvrige krydderier, undtagen basilikum, og lad saucen simre i ca. 10 min. Læg oksedellerne i saucen, og lad dem simre sammen med saucen ved svag varme i et par minutter. Tilsæt friskhakket basilikum.
- Servering: Anret squashspaghettien på tallerkener, og fordel oksedellerne ovenpå sammen med lidt sauce og evt. lidt fintrevet pecorino ost. Pynt med hele basilikumblade.
TIP: Du kan blande squashspaghettien med fuldkornsspaghetti for mere mæthed.
TIP: I stedet for squash kan bruges knoldselleri, gulerødder, pastinak eller persillerod. Når de er strimlet, blancheres de 1-2 min. i kogende letsaltet vand.




























