Lyt til artiklen
En af de retter, der med jævne mellemrum stod på spisekortet i vores barndomshjem, var skipperlabskovs.
Ofte var det faktisk en dåseudgave, vi spiste, hvilket jo umiddelbart virker en anelse ejendommeligt, når man tænker på, hvor meget vores far gik op i gastronomi.
Men i hverdagen havde han ikke altid tid til at stå i køkkenet, så der var madlavningen som regel overladt til vores kære husfaktotum, frk. Christiansen.
Styrede uden om peberen
Hun lavede bestemt glimrende mad, men skulle jo også have en chance for at slippe lidt nemt omkring det af og til, og så blev det altså dåselabskovs.
Da jeg var lille, syntes jeg nu heller ikke, den smagte så ringe endda, især ikke efter at jeg havde lært at styre uden om alle de små stærke peberkorn, som jeg i begyndelsen kom til at knase. En egnsret fra Nordtyskland
Skipperlabskovs, eller hvid labskovs, som den også hedder, er slet ikke så besværlig at lave, og den hjemmelavede smager nu trods alt bedre end den på dåse.
