Rodfrugtchowder med kammuslinger

Foto: Anne Li-Engström
Foto: Anne Li-Engström
Lyt til artiklen

Sådan gør du:

Ordn alle rodfrugter, skræl eller børst grundigt og skær i tern. Ordn løg og porrer, det lækreste af det grønne af porren kan sagtens bruges. Skyl meget, meget grundigt for jord mellem bladene. Hvis man bruger blåmuslinger eller andre muslinger med skal, dumper man dem ned i en meget varm gryde med en dl kogende vand i bunden. Låg på, til muslingerne har åbnet sig og ikke et øjeblik længere. Kasser dem, der ikke har åbnet sig, og si saften i gryden gennem et viskestykke ned i en skål. Gem muslingerne, til suppen er færdig. Sved bacon/pancetta i smør, i en gryde, der kan rumme det hele. Når den steger, kommes løg og porrer i og steges lysegyldent. Tilsæt krydderurter og hvidvin, og steg den væk igen. Kom alle grøntsager, evt. muslingekogevand og mælk i gryden og lad det koge sagte, til det hele er mørt, uden at være kogt ud. Så tilsætter man enten de kogte muslinger og/eller de rå kammuslinger og koger suppen op. Kammuslingerne skal kun lige lunes. Evt. optøningsvand fra kammuslingerne skal også i suppen. Spis med et drys persille.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her