Flæsk og bønner med pomerans

Foto: Anne Li-Engström
Foto: Anne Li-Engström
Lyt til artiklen

Pomeranser fås i januar og februar hos velassorterede grønthandlere, også i økologisk kvalitet. Hvis man bliver meget vild med dem, kan man fryse nogle stykker, med hud og hår. I denne opskrift får man pomerans på fuld volumen, og bitterheden ligger diskret i baggrunden, ikke i hovedrollen.

Sådan gør du:

Sæt bønnerne i blød dagen før, eller minimum 8 timer før de skal koges. Der skal være rigeligt med vand, de svulmer enormt, og hvis man ikke lige står og holder øje med dem, er de øverste ikke blødt ordentligt op, når man kommer tilbage. Kog dem op i en gryde i friskt koldt vand, skum, og tilsæt så krydderierne. Skru ned, og lad dem simre, til de er næsten møre, men stadig lidt sprøde. Stil dem til side for at trække færdige i vandet. På denne måde undgår man, at de fnatter ud og får for meget. Man kan afslutte hele operationen, dagen før man skal spise. De holder sig lækrest i kogelagen, men hvis de truer med at få for meget, kan man tage bønnerne op og komme dem i igen, når det hele er kølet af. Tre timer før man skal spise, går man i gang med stegen. Kom alle ingredienser i en solid gryde, og kog det sagte, til kødet er meget mørt. Hvor længe den skal have, afhænger af gryden og kødets tykkelse, men 40 minutters simren er ikke helt galt. Imens koger saucen stille og roligt ind. Vend kødet nogle gange undervejs. Tag kødet op, og dæk det til. Kog kogelagen ind til en kraftig, tyk sauce sammen med pomeranssaften. Varm bønnerne igennem i saucen, og spis dem til kødet. Persille, fintsnittet porre eller blegselleriblade er fint som drys. Hvis man har en stegeso, kan kød og kogelage tilberedes i den. Beregn cirka 40 minutter ved 220 grader, og så koger man saucen ind i en gryde bagefter.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her