Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Lav denne saftige og sommerlige mazarinkage, der kun kræver én skål og 15 minutters arbejde. Så bliver det ikke meget lettere.

Det tager kun et kvarter: Maja Vases vidunderlige mazarinkage kan laves i én skål

Lyt til artiklen

Maja Vase kan noget med kager - også på den helt nemme måde. Her får du opskriften på hendes meget nemme og helt fantastiske mazarinkage, hvor opvasken er begrænset til én skål.

6-8 personer

Mazarinkage med pynt af bær

Mazarinkage

100 g marcipan
100 g sukker
100 g smør, blødt
2 æg
1 spsk amaretto - kan undlades
30 g mel
50 g mørk chokolade

Pynt
masser af friske bær
fintrevet mørk chokolade

Sådan gør du:

  1. Mazarinkage: Kom marcipan, sukker og smør i en skål. Pisk det godt sammen. Pisk æg i. Tilsæt Amaretto. Rør mel i. Hak chokolade groft, og vend den i. Kom dejen i en form (18 cm i diameter) foret med bagepapir.
  2. Bag kagen i ca. 25 min ved 175 grader, til den er fint gylden.
  3. Pynt: Pynt kagen med masser af friske bær og lidt fintrevet chokolade.

Maja Ambeck Vase

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her