De første karljohansvampe, som popper op i skoven, kaldes champagnepropper.
Sådan gør du:
Skær et kryds halvvejs gennem svampen, pres timian ned i, og bind bacon omkring svampen. Krydr med sort peber og olivenolie, og bag svampene i et ildfast fad med bagepapir ca. 10 min. ved 200 grader. Kan fint bruges som forret med salat og citron eller vendt i pasta med mascarponeost eller som tilbehør til stegt kylling, fisk og så videre.



























