3 dage tilbage: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Brødtorte

Lyt til artiklen

Sådan gør du

Tænd ovnen på 180 grader. Del æggene i æggeblommer og æggehvider. Pisk hviderne og sukkeret til en stiv marengs. Bland hasselnødder, rugbrød og bagepulver godt sammen, og vend forsigtigt blandingen i marengsen. Vend også æggeblommerne i marengsen.

Fordel marengsen på 3 bageplader belagt med bagepapir, smør marengsen helt jævnt ud og bag i ca. 10 minutter, eller til bundene er gyldenbrune. Når bundene er kolde, smøres en bund med et meget tyndt lag marmelade og derefter et tyndt lag flødeskum. Læg derefter en bund ovenpå, og gentag processen, læg den sidste bund på, og afslut med et tyndt lag flødeskum. Sæt kagen på frost et par timer. Skær kagen i ønsket portionsstørrelse, og frys igen. Kom chokolade og kakaosmør i en skål, og smelt dem over vandbad, fyld massen på en sprøjtepistol. Tag de frosne kager ud af fryseren, og sprøjt chokolade over kagerne i et fint, jævnt lag. Servering: Temperer ca. 100 g mørk chokolade og smør den papirtyndt ud på et stykke plastik. Lad chokoladen stivne og bræk den i mindre stykker. Server kagen let kold på chokoladestykkerne, og pynt toppen med et dask kondenseret mælk og et drys kandiserede violer.

Vil du lytte med?

Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.

Få adgang til Politiken Lyd
Denne artikel kræver digital adgang. Køb abonnement på politiken.dk/shop. Allerede abonnent? Log ind
iPhone 17 Pro silver bottom left 1

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her