Sådan gør du:
1. Rids andebrysterne, og gnid dem med salt og peber. Steg dem med skindsiden nedad på en varm pande, til skindet er sprødt, og vend dem. Tag dem af panden, når andebrysterne er brunede på alle sider, og læg dem i et ovnfast fad.
2. Steg dem færdige i en 180 grader varm ovn i 15-20 minutter afhængigt af størrelse, og hvor rosa du ønsker kødet. Lad andebrysterne hvile i 10 minutter, inden du skærer dem i skiver.
3. Smelt sukkeret på en pande ved jævn varme, tilsæt eddike, appelsinskal og appelsinsaft, og lad det simre, til halvdelen af væden er fordampet.
4. Tilsæt nu ande- eller hønsefond, og kog atter ind, til halvdelen af væden
er fordampet. Tag af varmen, og pisk kolde smørtern i en efter en, og smag til med salt og peber.
5. Rødkålssalat: Snit rødkålen, og skær den ene af appelsinerne ud i fileter. Pres den anden appelsin, og bland saften med rødkålen. Krydr med salt og peber, og lad den trække på køl til servering. Inden servering tilsættes knuste valnødder og appelsinfileterne.
6. Server andebrystskiverne med orangesauce og rødkålssalat samt eventuelt ovnstegte eller kogte kartofler.
Tip: Du kan også bruge en hel and eller stegte andelår sammen med orangesaucen.


























