Der er sket meget i portugisisk vinindustri gennem de seneste 10-15 år. Da Danmark havde handelsfællesskab med Portugal i EFTA, var Portugal et meget vigtigt vinland for os. Siden er det gået noget ned, delvis fordi landet i mange år levede med et lidt støvet image. Landet fremstiller dog mange gode vine på især originale og, i mindre grad, på importerede druesorter. Bogen tager landet områdevis med en række ret grundige opslag på de enkelte producenter og en række mere summariske. Der er forslag til opholdssteder og restauranter samt lokale specialiteter. Bogen ender således med at være næsten lige så meget rejsebog som vinbog – som antydet i titlen. Selve vinbeskrivelserne er da også ret få og kortfattede. Jeg mener såmænd godt, at den danskejede ejendom Cortes de Cima kunne have fortjent et stort opslag. Og det er ikke kun dansk chauvinisme. Men generelt er den rimelig balanceret på bordvinene. Til gengæld forekommer prioriteringen af portvinshusene ude af proportion. Man savner i den grad et par af de vigtige colheita-huse. Colheita-typen nævnes faktisk ikke. Det er o.k., at Symington-gruppen, Noval og Taylor får de tre store portvinsopslag, men mange vigtige portvinshuse er slet ikke nævnt. Nok er det ikke en bog om portvin, men netop denne drik udgør et af de to helt originale portugisiske bidrag til det vinøse verdenskort – det andet er den uddøende madeira. Bogen er svensk og oversat til dansk. Den er brugbar som en letlæst rejsebog. Eller en typisk coffeetable-bog til at læse et par sider her og der.