Bedste vin i ugen er petit chablis’en fra Netto. Den smager af det, der står på etiketten (og det kan vi jo godt lide i disse spalter). Den har fået tid til at udvikle sig, så den er parat til at blive drukket, og der er på den anden side ingen grund til at gemme den. Jeg nød den sammen med en skrubbe, vendt i rugmel og stegt på panden i halvt smør og halvt olivenolie. Det var ikke så ringe endda. Dyre flasker Ellers er det en bedrøvelig uge for dem, der kun kan drikke rødvin. Der er ikke meget at komme efter, og det er jo ikke, fordi der bliver holdt igen med priserne. Faktisk skyldes nogle af de vurderinger, som leverandørerne måske vil finde for strenge, at priserne er presset op på et niveau, hvor vinen ikke hører hjemme. Dyrest er den chilenske Reserva de Familia, men der er også brugt ekstra mange penge på en iøjnefaldende stor og tung flaske, som i sig selv koster en bondegård. Selvfølgelig skal producenterne differentiere deres produkter og signalere, at her kan forbrugerne forvente en ekstra god vin, men undertiden overdrives indpakningen. Middelmådig hvidvin Vinen fra Santa Carolina er da pæn, men burde ikke koste mere end højst 60 kroner. Og så havde jeg intet imod, at den kom på en lettere og mindre omkostningstung flaske. Så det er altså hvidvinene, vi skal holde øje med i denne uge, men heller ikke her kommer væskerne i kog. Frascatien i den billige afdeling er en ganske nydelig vin, der overrasker som frascati, fordi den er noget fyldigere og tungere, end de normale frokost-frascatier er, men det skal ikke ligge vinen til last. Ikke et kvalitetsstempel Cuvée Philipson er lidt i samme stil, men her er det mindre overraskende. Vinen mangler dog lidt liv, og det virker ikke, som om betegnelsen Cuvée Philipson – der findes på flere vine – kan tages som en kvalitetsgaranti. Men det må marketingafdelingen jo tage sig af. Til gengæld er jeg personligt lidt irriteret på Dr. Loosen, som jo har et godt navn for sine Mosel-vine på egne druer. Når han køber druer og laver en négociant-vin, virker det, som om der ikke kæles for detaljen, og i hvert fald virker ugens let sødlige Feinherb, som om den er hastet igennem en aftapning for at få vinen på markedet så hurtigt som muligt. Synd.