Den europæiske ål er på mange måder en mystisk skabning.
Den starter sin tilværelse som æg og siden larve i det tangfyldte Sargassohav, som ligger i Atlanten ud for Nordamerika. Herfra begynder en lang rejse, som varer flere år. Når larverne når europæiske fravande, bliver de til glasål – ganske små gennemsigtige babyål – og herfra søger de så videre mod ferskvandsområder rundt omkring.
En eftertragtet spise
Der lever de som gulål, indtil de er kønsmodne, hvilket tager mellem 8 og 15 år, og så begynder den lange tur tilbage til Sargassohavet ellers, nu som velsmagende blankål.
Man regner med, at ålen dør, når den har ynglet.
Rent kulinarisk er ålen en eftertragtet vare, hvilket desværre også er medvirkende til, at bestanden er for kraftigt nedadgående.
Røget ål - en klassiker Man kan godt opdrætte ål, men da man ikke kan få ålen til at yngle i fangenskab, er man nødt til at indfange de små glasål, og så er man i princippet lige vidt.




























