Vi tager fat på luksustesten igen, her den første lørdag i måneden, der følger efter sommerferien.
For mit eget vedkommende behøver jeg nu ikke holde ferie fra luksustest, for der dukker altid nogle spændende vine op ved disse lejligheder. Det er ikke altid, de er rigtig gode, det er ikke altid, jeg kan lide dem, men de fleste af dem har en personlighed, som man kan savne i vores normale test, hvor vinene generelt er fremstillet for at tiltale så mange vindrikkere som muligt.
I luksustesten er det mere den ’raffinerede forbruger’ (forfærdeligt udtryk, som bruges i vindesignerkredse), der er målgruppen.




























