Luksustesten er næsten ligesom at løse en billet til businessclass.
Forventningerne til gode oplevelser og god service er der, når man stiger om bord, og man sender en medfølende tanke til dem, der sidder nede bagved på ’monkeyclass’, hvor man selv normalt også sidder og krøller benene sammen. Verden åbner sig på en anden måde, når der er lidt flere penge at gøre godt med, og selv om denne måned måske ikke er det overbevisende eksempel på vinsmagningens businessclass, så er vi dog væsentlig længere fremme end den almindelige økonomiklasse-vin.




























