Prøv syv sundere snacks

Lyt til artiklen

En Chip indeholder oftest for meget salt, fedt og tilsætningsstoffer, men der findes alternativer.

Her er syv sundere muligheder udvalgt af tjeks Camilla Mejlvang: 1. Farverige rodfrugter Urtekram, helsekostbutikker og supermarkeder forhandler chips lavet på kartoffel, rødbede og pastinak. Fedtmængden er som i en ’almindelig’ pose chips, uden tilsætningsstofferne og den store saltmængde. Kun vegetabilsk olie og en mindre mængde havsalt er tilsat. Skiver af rodfrugt er også bedre næringsmæssigt frem for kartoffelpulver, som flere chips er lavet af. Du kan justere mængden af fedtstof og salt ved at lave dem selv. Skær eller høvl dine favoritrodfrugter i tynde skiver og fordel dem på en stor bageplade. Drys med lidt havsalt eller andre krydderier og dryp eventuelt lidt olie på skiverne. Bag dem ved 180 grader i knap 10 minutter, til de har en gylden farve og er sprøde. Hold godt øje med dem. 2. Økologiske rischips Økologiske rischips med rosmarin eller chili er et sundere alternativ til både ostepops og sour cream & onion chips, da de ikke indeholder tilsætningsstoffer, kun naturlige råvarer. Nyd i moderat mængde, da det er en kalorieholdig, saltet snack. Kan bl.a. købes her: www.funkisfood.dk (se forhandlerliste) 3. Asiatiske tangchips Prøv tangchips som en erstatning til kartoffelchips. De indeholder færre kulhydrater og overrasker med en ny smagsoplevelse. Tang er en nærings- og mineralholdig spise. Kan købes i mange asiatiske butikker i København, bl.a. i Thai Supermarked, Istedgade 134, Vesterbro. 4. Pop dine korn Popcorn er en klassiker! De poppede majskorn siges at være godt for hjertet, men effekten ophører ved mængden af fedt og salt. Prøv i stedet Urtekrams variant til mikrobølgeovnen, der blot indeholder majskerner og havsalt. Du kan også selv lave popcorn som i de gamle dage – nemlig ved at poppe dem i en gryde. Så bestemmer du selv, hvad og hvor meget du vil tilsætte. Forslag: Anvend kokosolie som fedtstof. 5. Små knækbrød Prøv de fedtfattige og fiberholdige små snack-knækbrød Knäkis fra Wasa. De er ikke tilsat sukker som nogle chipsvarianter og rummer kun naturlige ingredienser. De fås i varianterne sesam, oliven eller franske urter og havsalt. Kan købes i de fleste supermarkeder. 6. Puffede ris Let (hav)saltede brune- eller fuldkornsris er ikke det værste at ’snacke’ til den næste sofafilm. Prøv en af de seks såkaldte risgaletter fra Urtekram. Spis dem hele eller bræk dem i stykker og nyd dem, som var de popcorn. Kan købes i de fleste supermarkeder og helsekostforretninger. Læs mere på www.urtekram.dk. 7. Japanske crackers Ris, sojasauce, olivenolie, sesamfrø, tang og havsalt er ingredienserne i de såkaldte japanske crackers. Med et lidt mindre fedtindhold end en ’almindelig' pose chips og uden tilsætningsstoffer er det et sundere alternativ til flere chipsvarianter.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her