En morgen vågnede Laura Bertram til en dag, der blev epokegørende for resten af hendes liv.
Hendes ene arm var følelsesløs. Hun kunne bevæge den, men hun ville ikke have mærket noget, om hun så havde stukket den ind over en flamme. Hos lægen begyndte stribevis af undersøgelser, og efter flere måneder med andre midlertidigt følelsesløse lemmer fik hun diagnosen multipel sklerose.
Sygdom der angriber centralnervesystemet
Symptomer kommer i form af attakker, som for eksempel hel eller delvis nedsat førlighed og sanse- eller føleforstyrrelser og ekstrem træthed. Der er ingen behandling mod sygdommen, men kraftig medicinering kan holde symptomerne nede.
Laura Bertram følte, at hendes liv gik i sort.




























