Stemningen er nærmest andægtig, da rullevognen triller ind i et af de store køkkener på Hotel- og restaurantskolen i København. Lasten er dyrebar: Kok og faglærer Michael Dinesens favoritstegepander, som han også bruger hjemme. De hedder Lagostina og kommer fra Italien.
»Se, den er nittet helt rigtigt og vil ikke gå i stykker. Bunden er tyk og opbygget af fem lag: stål i bunden, aluminium, stål i midten, aluminium og stål i toppen. Det giver en super varmefordeling og holder godt på varmen«, jubler han og sværger, at han altså ikke har aktier i firmaet.
»Jeg har selv haft mange kvalitetspander og gryder, blandt andet fra Le Creuset og Scanpan, men det her er toppen. Det er priserne så også – de starter omkring 1.000 kroner for en lille pande«. Undgå stegepandedræberen
Som andre stålpander tåler overfladen, at man bruger redskaber af f.eks. stål, mens man må holde sig til træ og plastik, hvis panden har slip-let-belægning.
Og så er det i øvrigt underordnet, om stegepandernes pris og kvalitet er i top eller bund – ingen af dem tåler bratte temperaturskift, så alle panderne skal have lov at køle af inden rengøringen.
»Det er den helt store stegepandedræber at komme den direkte fra blusset under den kolde hane«, understreger Michael Dinesen.
Kokkens favoritter
Lyt til artiklen
