Sådan spiser du godt på SU

Byd vennerne på mad med hjælp fra ny kollegie-kogebog.
Byd vennerne på mad med hjælp fra ny kollegie-kogebog.
Lyt til artiklen

En SU giver ikke smør på brødet, men mindre kan også gøre det, når man som studerende skal gøre det til en hverdagsbegivenhed at fodre sig selv.

Let, lækkert og sundt, jo tak, gerne, men ofte ender madudfordringen for kommende læger, lærere og økonomer med rugbrød og diverse variationer over temaet pasta og tomater på dåse. ’Kollegiekogebogen’ rammer lige ned i den målgruppe, der nødig vil indrømme, at de ikke mestrer madlavning, samtidig med at de gerne vil imponere medkollegianerne, nye kærester og måske ligefrem forældrene med internationalt duftende måltider, hjemmebag og fancy drinks til gangvandringen. Og vel at mærke til SU-venlige priser.

Opskrifter fra studerende
Brugere af bogen kan være sikre på, at alle opskrifter er gennemprøvede favoritter hos kollegianere over hele landet, som har bidraget med deres bedste retter – ingen professionelle kokke har haft fingre med i tilblivelsen af retterne. »For helt ærligt: Hvad ved de om at lave mad i et kollegiekøkken med begrænset plads, slidte remedier og benhårde krav til at være kreativ, når naboen har brugt den sidste bouillonterning?«, som bogens forfattere skriver i forordet.

Retterne er blevet til med billige råvarer, så det koster 20-25 kroner pr. person at spise sig mæt, »forudsat at du køber ind hos den billige indvandrergrønthandel og i et discountsupermarked ... glem alt om Føtex og Brugsen«.

Der er retter til, når der er helt tomt i kassen, f.eks. ’pasta med sukker’, hvor sukkeret eventuelt kan erstattes af den pesto, man bør have i sit basislager.

Råd til lækre råvarer

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her