Jeg er ikke tilhænger af sammensætningen af ost og rødvin.
Jeg vil næsten altid hellere have en passende hvidvin eller en hedvin til min ost. Her skal man tænke på, at en yngre hvidvin og mange hedvine godt kan holde sig flere dage i køleskab – og så har man lige det der lækre og matchende glas til afslutningen af sit måltid.
Men det er kun generelt. For jeg skal ikke gøre mig bedre, end jeg er: Har jeg en rest rødvin tilbage fra hovedretten og en ost eller to, der ikke udsletter vinen – kan jeg sagtens drikke den til osten. Stil mod det ideelle
At kritikken af ost og rødvin ikke er en absolut sandhed, kan man f.eks. forvisse sig om i to kompetente vinskribenters bøger om vin og ost.




























