Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Unges forbrug af mobiltelefoner handler ikke kun om afhængighed, men også om, at telefonen løser praktiske problemer og er linjen til et socialt netværk. Foto: Miriam Dalsgaard

Magasinet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Direkte: Smartphonen er lige så vigtig som en arm eller et ben

Debatten om unges (over-)forbrug af smartphones og tablets raser. Forfatter Søren Schultz Hansen ser en kløft mellem unge og voksne, der ikke har forstået.

Magasinet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er det ikke rimeligt, at man indfører forbud mod smartphones og tablets i undervisningstiden blandt folkeskole- og gymnasieelever, når man fra mange sider hører, at de har problemer med at holde koncentrationen i timerne?

»Nej. Ikke hvis man konservativt og ureflekteret reagerer på problemer med smartphones i klasseværelset ved at forbyde dem fuldstændig. Det ville mildt sagt være, ja, dumt«.

Hvorfor er det decideret dumt?

»Fordi ved ikke at omfavne det som et redskab – både i undervisningen, men også i elevernes sociale udvikling – så mener jeg, at man svigter det egentlige formål med folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Man skaber simpelthen ikke dannede mennesker, der er rustet til den virkelighed, de møder, når de kommer ud på den anden side. Man skaber en kunstig virkelighed i klasseværelset, der ikke matcher det moderne arbejdsmarked og de relationelle processer, som fremtidens arbejdspladser kommer til at bygge på. Vi lever i en tid, hvor smartphones, hurtig adgang til information og sociale medier er alfa og omega. Det er en fuldstændig integreret del af livet. Det er den for børn og unge i dag, men også for voksne. Og inkorporerer man ikke det i klasserummet, er det både ureflekteret og overilet«.

Både forskere og fagfolk siger, at børn og unges koncentration i dagligdagen bliver udfordret af smartphones og tablets. Er det ikke et stort problem, hvis man ikke kan eller må administrere det?

»Det er en valid pointe, men det er bare ikke en pointe, man kan bruge til at argumentere for et fuldstændigt forbud eller for så vidt muligt at mindske brugen af dem. Det er mærkeligt, at man som pædagog, underviser eller forælder ikke sætter sig mere ind i den virkelighed, som de unge mennesker lever i. Det virker mest af alt, som om man ikke er interesseret i at inkludere det i undervisningen. Fuldt og helt. Jeg vil næsten kalde det ansvarsforflygtigelse at forsøge at undgå det. Og det er ikke, fordi jeg argumenterer for en laissez faire-tilgang, men hvis man forsøger at udrense og frarøve de unge deres smartphones, så er det forfejlet. Og jeg mener, at man svigter en kerneopgave, både som underviser og forælder«.

Er vi igen ude i, at den ældre generation afviser nye modediller, fordi de ikke forstår dem?

»Både ja og nej, for alle er afhængige af en smartphone i dag. Vi afbryder måltider for at tjekke mails og så videre hele tiden. Nej, hvis man bare beskriver unge som udannede, ukoncentrerede og uden fordybelse, synes jeg, det er et udtryk for, at man ikke selv har fordybet sig i emnet. Og det er på mange måder udannet, når man anklager de her unge for at være ufokuserede og ukoncentrerede. Man sætter sig så uhyggeligt lidt ind i deres virkelighed og deres forhold til deres device. Hvad det betyder for deres sociale liv, deres relationer med andre, den måde, de bruger det på også i læringssammenhænge«.

En lang række forskningsrapporter viser sundhedsskadelige effekter af overdrevet brug af mobilteknologi. Det gør det vel til et større problem end som så?

»Jo, jo, der er selvfølgelig valide betænkeligheder, men man undervurderer udfordringen, hvis man bare reducerer det til et spørgsmål om afhængighed. Det er rigtigt, at man kan tale om, at der opstår afhængighed af f.eks. dopamin i forbindelse med brugen af smartphones, men ved at dvæle for meget ved den argumentation overser man det, der er af meget større betydning, nemlig at i 2017 er der en praktisk afhængighed, der gør, at virkelig mange ting ville blive enormt meget mere besværligt, hvis vi ikke havde vores smartphones. Dertil kommer, at udviklingen af sociale netværk i høj grad også formes gennem smartphones og mobilteknologi i dag, så der er en praktisk og en social afhængighed, der er vigtig at forstå. Det betyder meget mere end de kemiske processer, der sker i hjernen. Du kan ikke bare sige ’Det er usundt, lad os forbyde det’, for så ser man ikke udfordringens egentlige årsag. Det er ikke rygning, det her«.

I den igangværende debat er det påfaldende, hvor lidt vi som voksen generation egentlig forstår unges forhold til telefonen, og hvor meget telefonen fylder. Rent fysisk

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men hvad er den gode løsning så? Du taler jo både for og imod restriktioner.

»Vi skal som samfund sætte os ind i, hvorfor unge mennesker har smartphonen som en del af deres krop. Langt de fleste ser den jo som en næsten fysisk forlængelse, lige så vigtig som en arm eller et ben. Jeg har oplevet, at hvis man på uhensigtsmæssig vis fjerner smartphones, er der unge, der får fantomsmerter i lommen. De udviser en adfærd, som lægevidenskaben beskriver i forbindelse med en amputering. Så det, at smartphonen er blevet en del af deres krop, det skal man tage meget bogstaveligt. Hvis man ikke forstår det, tror man måske, at det er let at tackle udfordringen. Det er omvendt heller ikke sådan, at man ikke skal forsøge at tale med unge mennesker om, hvordan man kan få et sundt forhold til telefonen og måske mindske forbruget. Men i den igangværende debat er det påfaldende, hvor lidt vi som voksen generation egentlig forstår unges forhold til telefonen, og hvor meget telefonen fylder. Rent fysisk«.

Så både skoler og forældre skal sætte grænser?

»Der kan sagtens være situationer, hvor det kan være en god idé at lave små forbud. Tal med dine børn eller elever om det, prøv det af i mild form. Gør det på et tidspunkt, hvor det har den mindste indflydelse på deres praktiske og sociale liv. Selvfølgelig skal det afprøves. Både i og uden for undervisningen. Men unge har et behov for at have adgang til de muligheder, smartphonen tilbyder«.

Men hvis alle skal have tilfredsstillet deres online-behov hele tiden her og nu, er man så ikke lige præcis i fare for at miste sociale kompetencer i den relation?

»Jo, det er man. Man mister nogle sociale kompetencer, men man får andre i stedet. Helt overordnet er den unge generation mere social end nogen anden generation før den. De er altid sammen med andre. Det er klart, at det at være sammen med andre uden at være tæt på hinanden i rummet betyder, at man har brug for andre sociale kompetencer. Men det er ikke, fordi man mister sociale kompetencer overordnet. Den kritik lugter for meget af en fejlagtig bedreviden. Nu har jeg som forælder besluttet, at min måde at definere socialt samvær på er den ’gode’ måde at være sammen på. Og så har vi nogle børn, som er overfladiske, og dermed er deres relationer også overfladiske, fordi en stor del af kommunikationen foregår online via chat og sms. Selv hvis det var rigtigt, er det stadig respektløs ikke at sætte sig ind i, hvordan de har det med deres sociale relationer«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forældregenerationen skal holde op med at være gammel og sur?

»Det er i hvert fald et gennemgående element i diskussionen. Selvfølgelig skal der skabes en sund kultur, og det er relevant at diskutere, om unge i dag har et sundt forhold til deres smartphones. Jeg vil bare gerne rykke lidt ved den bitterhed, der præger særligt den ældre generations argumentation. Jeg er også en gammel, sur mand, men jeg gør mig den ulejlighed at forsøge at sætte mig ind i, hvad der i virkeligheden er grund til at være sur over. Er der faktisk nogle gode grunde til, at unge mennesker gør, som de gør? Ja, det er der. Det handler om deres behovstilfredsstillelse. Hvis man kigger nøgternt på det, ser man en verden i konstant forandring, så hvad er i virkeligheden det mest rationelle i sådan en verden? Er det så mest fornuftigt at få dækket sit behov med det samme eller vente på behovet? Det er klart det første. Hvis man venter og udskyder sit behov, får man det ikke opfyldt i en verden, der forandrer sig hele tiden. Det er jo en klassisk protestantisk tankegang. ’Alt godt kommer til den, der venter’er bare en dårlig strategi i den digitale cyberhimmel«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden