På Facebook undrede en af mine venner sig forleden over, at der ikke blev sørget ret meget på de sociale medier over terrorofrene i London. Har vi virkelig vænnet os så meget til alt det forfærdelige, der sker i verden, spurgte hun.
Svaret er naturligvis ja, for hvis vi skulle reagere på det hele, kunne vi ikke bestille andet, og vi har allerede fravalgt at sørge over de døde i fjerne lande, hvor krig og terror er en del af dagligdagen. Midt på ugen blev mindst 100 mennesker dræbt ved et bombeattentat i det nordlige Irak, men det udløste ikke en eneste sympatierklæring af typen ’Je suis Mosul’, i hvert fald ikke i mit facebookfeed.




























