Her har vi manden, der ikke ville være politiker. Om et par uger lader han sig kåre til formand for Danmarks største borgerlige parti. Over for ham sidder kvinden, der under ingen omstændigheder ville være partiets næstformand. Men det bliver hun formentlig, samtidig med at manden, der ikke ville være politiker, lader sig vælge som formand.
Så vidt jeg kan forstå, er tanken bag deres parløb, at de skal appellere til hver deres gruppe af potentielle Venstre-vælgere. Jakob Ellemann-Jensen skal groft sagt være partiets tilbud til liberale cafémennesker, som er vant til at se folk af anden etnisk herkomst end dansk og måske endda har arbejdet sammen med nogle, mens Inger Støjberg skal hente stemmer længere ude på landet, hvor der hovedsagelig drikkes filterkaffe og hersker en vis skepsis over for indvandrere og københavnere.
