Hvis filminstruktør Ivalo Frank fornemmer noget mørkt eller tabubelagt, opsøger hun det, fortærer og fordøjer det. Så hun kan rumme det. Samme kompromisløse drift får hendes livsglæde til at stråle. Nu fylder hun 50.
»Min søn er donorbarn, og det er ikke så specielt for mig. Jeg ville gerne have en familie, hvor man bor sammen, og det var ikke helt nok med en hund«
Hvis filminstruktør Ivalo Frank fornemmer noget mørkt eller tabubelagt, opsøger hun det, fortærer og fordøjer det. Så hun kan rumme det. Samme kompromisløse drift får hendes livsglæde til at stråle. Nu fylder hun 50.
»Min søn er donorbarn, og det er ikke så specielt for mig. Jeg ville gerne have en familie, hvor man bor sammen, og det var ikke helt nok med en hund«
»Jeg er ikke god til at lave mad, og det er lidt dumt, for mit barn skal jo have noget ordentligt«, siger Ivalo Frank, der fylder 50. Foto: Nicolai West/POLITIKEN
Lyt til artiklen
Henter...
Hvor er du vokset op?
»Jeg er født i Nuuk i Grønland. Da mine forældre blev skilt efter et par år, flyttede jeg med min mor til Nordjylland. 16 år gammel var jeg i Paraguay som udvekslingsstudent. En kæreste fra Venezuela gav mange rejser mellem Sydamerika og Europa, inden jeg i flyttede til Lund og tog en master i filosofi og social antropologi. Da jeg var 25, flyttede jeg til Berlin, hvor jeg ud over et par år i London boede i 20 år, inden jeg i 2019 slog mig ned i København, hvor jeg bor med min snart 4-årige søn, Jo, og vores 9-årige hund, Frankie«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
