Ejeren af det berømmede Egeskov Slot ved Kværndrup på Sydfyn, grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille, er 9. generation på herregården, der oprindelig stammer tilbage fra 1400-tallet. Han overtog det enestående renæssanceslot fra 1554, der i dag betragtes som en af Europas bedst bevarede vandborge – placeret midt i voldgraven – fra sin far i 1992.
Slottet er opført af rigsmarsk og lensmand Frands Brockenhuus. Slottet er i dag en af Fyns stærke turismetrumfer og rummer flere museer, ligesom der hver sommer afholdes den populære kulturfestival Heartland på Egeskov, hvor der i år fra 12. til 14. juni satses på musik, debat, god mad og samvær – på plakaten er bl.a. de verdensberømte musikere Justin Timberlake og John Legend og debattøren, forfatteren og skuespilleren Thure Lindhardt. Slottet og dets park har netop lagt hus og grund til lysfestivalen Luminis.


























