Det siges, at Sergej Lavrov spiller guitar og skriver digte. Det er ikke helt nemt at se for sig. Lavrov er manden, som ved siden af Vladimir Putin er blevet ansigtet på Ruslands bestialske overfald på Ukraine. En arrig, krigerisk mand.
Man finder vanskeligt en mere garvet diplomat på verdensscenen. Han har været russisk udenrigsminister siden 2004. Og det er formentlig umuligt at finde nogen, der støtter Putin mere helhjertet end Sergej Lavrov. Ellers ville han jo også være blevet sparket ud af Kreml.