85 år: Leif Sylvester Petersen har vidst, at han ville være maler, siden han kørte rundt i København som svajer, da han var dreng. Men han måtte omkring et liv som tømrermester med villa og vovse, inden han efter en skilsmisse sprang ud som kunstner på fuld tid.

»Det ord bruger jeg ikke rigtig. Stolt. Nej. Jeg synes, det er et lorteord, og alle bruger det i flæng«

Leif Sylvester Petersen er blevet bedre til bare at lege på sine ældre dage, siger han. Ellers har han af og til være lidt for præget af sin håndværkerbaggrund, hvor meget har handlet om at få tingene gjort færdige.  Foto: Finn Frandsen
Leif Sylvester Petersen er blevet bedre til bare at lege på sine ældre dage, siger han. Ellers har han af og til være lidt for præget af sin håndværkerbaggrund, hvor meget har handlet om at få tingene gjort færdige. Foto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

Hvad drømte du om at blive som barn?

»Jeg drømte sgu ikke om noget. Men altså, da jeg begyndte at skulle være noget som 14-årig, så var det maler, jeg ville være. Det var, fordi jeg havde set alle gavlreklamerne rundt om i København i 1950’erne. Jeg var svajer som dreng og så alle gavlene med ’Mælk giver sundhed’-reklamerne, der var malet af Heerup og Søndergaard, og hvad fanden de hed allesammen. Min far var snedker og ville gerne have, at jeg blev det samme, så firmaet kunne hedde Petersen og søn, ikke? Min bror blev så snedker i stedet for mig. Den der drøm om at blive noget specielt som fodboldspiller eller brandmand har jeg overhovedet ikke haft«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her