Som ung skrev han, at han ville dø, før han blev gammel. Nu fylder Pete Townshend 80 år og gør sig klar til en sidste turné med sit band, The Who.

Han har lagt sig ud med alt og alle i rockbranchen. Men da Kurt Cobain gjorde grin med ham, blev han møgsur

Pete Townshend og The Who er med sin bombastiske lyd blevet kaldt en forløber for punken.   Foto: Amy Harris/Ritzau Scanpix
Pete Townshend og The Who er med sin bombastiske lyd blevet kaldt en forløber for punken. Foto: Amy Harris/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

I hope I die, before I get old.

Det skrev en ung og oprørsk 20-årig rockrebel ved navn Pete Townshend i den ikoniske sang ’My Generation’ i 1965 til sit band, The Who – en af rockhistoriens mest indflydelsesrige grupper.

Men sådan gik det ikke. For nu fylder Townshend 80 år. Selv vil han nok fortsat mene, at han er en rockrebel.

Andre har kaldt ham en fantastisk guitarist og dertil en af sin tids store sangskrivere.

Men også en nærmest professionel granatkaster, der i en 60 år lang karriere ikke har haft problemer med at sige sin mening om hvad og hvem som helst. Diplomati er ikke hans stærke side.

Pete Townshend har lagt sig ud med alle og enhver. Men han har også stillet store krav til sig selv. Som konkurrenceminded ener ville han altid være bedst og mener nok også, at han var det.

Blandt de mange kunstnere, han har talt ilde om, var The Beatles, som han fandt slemt overvurderede.

Til gengæld blev han møgsur, da en ny generations meget yngre rockgud, Kurt Cobain, skrev i sin dagbog: »I hope I die, before I become Pete Townshend«. I betydningen aldrende sellout med identiteten bygget på ungdommens meritter.

Men som en kritiker engang skrev:

»Pete Townshend er ikke altid elskelig. Men han er aldrig kedelig, og det er vel det, rock and roll handler om«.

En ualmindelig tandløs omgang

Han voksede op hos fordrukne kunstnerforældre og en sindsforvirret bedstemor.

Men guitarakrobaten Pete Townshend faldt aldrig i baggrunden, når The Who optrådte. Både hans destruktion af de instrumenter, han spillede på, og hans armvindmølle blev kendte symboler på hans energi.

Forud for albummet ’Tommy’ ville Pete Townshend have lavet en rockopera. Men bandet havde ingen penge, og de andre medlemmer ville bare spille rock. Så ’Tommy’ blev et album – og et af de mest anmelderroste af slagsen.

Senere fik Pete Townshend så sin rockopera, der både kom op på teatre og på film.

The Who blev med sin bombastiske lyd en central del af ungdomsoprøret og er nævnt som en af de tidligste inspirationer til punkmusikken, som for alvor eksploderede i 1970’erne og 1980’erne.

Bandet kom – efter 13 års pause – med deres formentlig sidste album i 2019, som af anmelderne blev kaldt en ualmindelig tandløs omgang.

For få dage siden annoncerede ’Hope I die before I get old’-fyrene Pete Townshend og sanger Roger Daltrey så deres afskedsturné til efteråret i USA og Canada.

Det skete på et lidt kikset pressemøde, hvor Roger Daltrey på videolink tydeligvis ikke var helt sikker i teknikken. Mens Townshend gentog, hvad fans ved: at han ikke bryder sig om at turnere. Men han lovede at gøre sit bedste.

Kurt Cobain ville næppe have brudt sig om det. Men Cobain levede til gengæld ikke længe nok til at se det.

Ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her