Han er kendt som den karismatiske britiske skuespiller, hvis filmroller blandt andet omfattede en naiv sømand og handelsrejsende i 1700-tallet i ’Mytteri’, en voldelig sværdkæmper fra 1800-tallet i ’Fjernt fra verdens vrimmel’, en tyran fra en anden planet i ’Superman’ og en dragstjerne i ’Ørkendronningen Priscilla’. Nu er Terence Stamp død i en alder af 87 år.
Han var en drenget skuespiller, da han som 24-årig medvirkede i ’Mytteri’ (1962), en filmatisering af Herman Melvilles posthume sømandsroman ’Billy Budd, fortopsgast’. Han så ind i kameraet med det, en journalist siden kaldte hans »hjerteknusende blå øjne« og lod sine pjuskede blonde lokker falde ned i øjnene, hver gang han blev provokeret. Det skete ofte, da hans karakter var anklaget for mord.




























