Der er en afgørende forskel på at kede sig bravt og på at kede sig intenst.
Keder man sig bravt, keder man sig bare. Keder man sig intenst, føler man sig spændt på pinebænken af sin rastløse sjæl og sin urolige krop. Man ville hellere være alle andre steder end lige her. I et biografmørke, der føles endeløst. Men er alligevel på sælsom måde tryllebundet.